Gratis onlinekursus it-sikkerhed
FH tilbyder mange forskellige onlinekurser blandt andet et kursus om it-sikkerhed.
13. august 2019

Sådan gør du din computer sikker

De fleste af os bruger computer hver dag. Dermed udsætter vi os for alle mulige farer, for eksempel phishing, hacking og identitetstyveri. Har du styr på IT-sikkerheden? Hvis ikke, kan du få det på FH’s gratis onlinekursus. IT-sikkerhed er blot et af mange gratis kurser, du kan følge, når det passer dig.

Hvis du bliver udsat for grov IT-kriminalitet, er det meget ubehageligt. Din computer eller identitet kan blive overtaget af en anden, og du mister kontrollen over dit eget liv.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at beskytte dig mod personer, der begår IT-kriminalitet. Og der er frem for alt meget, du IKKE skal gøre, når du færdes på nettet.

Få gode råd og værktøjer
Alt det kan du lære en masse om på onlinekurset IT-sikkerhed. På kurset får du en masse gode råd og værktøjer. Det foregår i et enkelt og forståeligt sprog. Vi lærer jo forskelligt, og du kan vælge at se korte film om hvert enkelt emne, eller læse korte tekster om samme emne. Det er op til dig, ligesom du også selv bestemmer hvornår, hvor meget og rækkefølgen af kurset.

Kurset indledes med en test, som du kan tage, hvis du synes. Testen hjælper dig med at prioritere kursets emner, så du er fri for at arbejde med de ting, du allerede kender til. I stedet kan du koncentrere dig om de steder i kurset, hvor du har behov for at gå mere i dybden.

Kurset IT-sikkerhed og de øvrige kurser er et gratis tilbud til dig, fordi du er medlem af en fagforening, der er en del af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Det hed førhen LO.


Sådan tager du FH’s onlinekurser

  1. Gå ind på hjemmesiden www.fh.onlinekurser.dk 
  2. Vælg din fagforening
  3. Opret en profil
  4. Så ser du en oversigt over alle kurser og kan vælge dit første kursus

Det er gratis, og du kan tage kurset præcis, som du har lyst. Du kan afbryde, når som helst og gå videre en anden dag. Du kan udvælge enkelte dele, og du kan gå tilbage til noget, du vil se på en ekstra gang. Du kan læse eller få samme information på video.

Du kan blandt andet tage kurser i Microsoft Office, Word, Excel, PowerPoint, Windows, sprog, sociale medier, it-sikkerhed og korrekt komma.

Vigtige nyheder

Mister jeg min ferie, hvis jeg bliver syg før eller under ferien?

Ferieloven giver dig ret til ferie på et senere tidspunkt, hvis du bliver syg. Har du styr på reglerne, hvis du bliver syg før eller under ferien?...

Læs mere her